Atlas brought us yet another review. This time from Metalized.
Its in danish.
They wrote:
Expatriated
At blive sammenlignet med Opeth er en ære for bandet, som bassisten giver til kende under en kort snak. Men det er ikke målet for dem, da de vil videreudvikle og skabe deres eget lyd. Under blåt lys i mørket går sygdomsramte Expatriated i gang.
Vi må desværre undvære bassisten Jens Gadeberg i aften. Musikken sættes i gang af vokalisten Nikolai Bak, der guider showet med et smil og anerkendende blikke til trommeslageren og guitaristen Rasmus Høll… Hans blikke kan forekomme lidt for øjensynlige og til tider skaber usikkerhed… Rasmus har baggrund som violin og klaverspiller. Han har i øvrigt selv været anmelder for Metalized. Expatrieted lægger op til en teknisk og musikalsk rejse. Melodien skifter op og ned mellem akkorderne, varierer mellem tempi, så man undres over hvorfor gulvet mærkes ikke som en tur gennem bakkede skovlandskaber. Især når man koncentrer sig på trommer og guitar, der skifter takt og lydhøjder. Vokaler skifter mellem clean og en scream-lignende lyd.
Krydret med distortion samt mørke høres vokalen som en stemme eller ekko, der danner surrealistiske billeder. Inden nummeret “Conflagration” må der justeres hurtigt på hi hattene. En melodisk begyndelse performet på dybe guitarlyde og bass som en tyk nervestreng, der bliver rystet konstant. Rejsen føles at gå igennem nat og dag. Mørket lyser guitarlyden skifter over til noget, der minder om sene 70-ere akkomponeret. Publikum reagerer med gyngen fra side til side til langsomme melodiske stykker.
Den musikalske rejse suppleres med en galopperende lyd of dybe lyde. Sangen “Conflagration” slutter af med en tap-spil på guitar, der vidner en nuanceret viden og talent. Nuancerne kan også høres i skrigvokalen, der kan skifte til en clean vokal uden hæshed. Vi lyttede til i alt to sange, men det føltes som en lang og smuk rejse gennem et surrealistisk landskab.
Karakter: 5
